Yoga & Wellness

YOGA & WELLNESS

Yoga er og kan mere end at være en fysisk praksis - det gavner også dit sind og din sjæl. Derfor er yoga oplagt, hvis du vil gøre noget godt for din sundhed og dig selv som helhed. Yoga kan nemlig være et slags ”værktøj” til at du bliver klogere på og mere bevidst om dig selv, dine grænser, ønsker, overbevisninger mm. Med den indsigt og bevidsthed kan det blive lettere, at tage hånd om dit eget liv og i højere grad forme det, som du ønsker, at det skal være for dig. Yoga kan på den måde være en praksis, som understøtter din sundhed – og med din øgede indsigt og bevidsthed, kan gevinsten ydermere være en følelse af både at "være" og at "hvile" mere i dig selv – en følelse af at være mere "hel”.


Sund & Hel tilbyder løbende forskellige yogaforløb og workshops, hvor fokus og tilgang kan variere alt efter forskellige ønsker. Du kan også vælge et yogaforløb 1:1, hvis fokus skal være specifikt på dig og dine unikke behov. Her kan vi tage udgangspunkt i et ønske om en bedre yogapraksis - eller noget helt andet i dit liv, hvor du ønsker at anvende yoga, krop og sind som en vej til at få det bedre og nå dit mål.

Er du mere til ren velvære med fokus på at nyde og slappe af - mens du får individuel opmærksomhed og mulighed for at mærke dybere ind i dig selv via rolig guidning - så er yin massage en oplagt mulighed for give noget dejlig forkælelse til krop og sind. Og trænger du til bare at ligge alene i "ren væren" og slappe af i varme omgivelser, så skal du prøve en af de infrarøde sauna-behandlinger.

Yoga

Der findes mange forskellige yoga-former, og der er flere muligheder hos Sund & Hel. Her kan du helt sikkert finde noget, som passer til dig, dit behov og der, hvor du er i din praksis lige nu - hvad end du er til styrke, flow og balance, eller ro, stræk og næring.

 


VÆLG ONLINE FORLØB, YOGA 1:1 ELLER EVENTS:

I øjeblikket tilbyder jeg ikke faste forløb, men du har fin mulighed for online yoga, yoga 1:1 eller yoga ifm. et events eller firmaaftaler.


I et individuelt forløb 1:1 er hver session tilpasses dit specifikke behov og ønske. Her kan vi fx arbejde med størst fokus på din yogapraksis, eller vi kan arbejde mere terapeutisk via yogaen og med en bestemt problemstilling, som du ønsker fokus på.

 

Er du interesseret i yoga til dit firma eller til et event, så kontakt mig, så finder vi også en god løsning på det, som du/I har brug for.

 

Kontakt mig også gerne, hvis du er i tvivl om, hvad du har brug for. Jeg har mange forskellige yoga-uddannelser bag mig (se evt. siden Hvem er jeg), så vi kan helt sikkert finde en løsning, som passer dig - og jeg hjælper dig meget gerne med at finde det rette.


Du kan læse mere om mulighederne for at lave online yoga med mig nedenfor.



* * * * * *



LAV YOGA NÅR DET PASSER DIG!  ONLINE YOGA-VIDEOER:

I forbindelse med nedlukningen i efteråret 2020 lavede jeg 9 yogavideoer og 2 instruktionsvideoer, som ligger online og kan give glæde og bevægelse hjemme i din stue, på ferien, i pausen på arbejdet mm.


Du får adgang til:

  • 11 undervisningsvideoer á 4-41 min. varighed.
  • Heraf 2 instruktionsvideoer og 9 yogavideoer.
  • I alt 150 minutters undervisning.
  • Du kan plukke i videoerne og vælge én eller flere øvelser - alt efter, hvad du trænger til en given dag.
  • Eller du kan sammensætte videoerne til én lang yin/yang-yogaklasse.


Når du har købt adgang modtager du en mail med info om mine forslag til, hvordan du kan vælge at bruge videoerne til at skabe din egen yogapraksis.


Du kan købe adgang med det samme, og når du først har betalt, så har du adgang til videoerne i en hel måned.



Pris kun: 129 kr. (det er billigere end en drop-in pris for 1 enkelt yogaklasse)


--> Kontakt mig her for adgang til videoerne, og så sender jeg dig oplysninger om adgang og betaling1.



* * * * * *


YOGA-WORKSHOPS:

Jeg har ofte afholdt yogaworkshops et par gange om året, hvor vi tager udgangspunkt i et særligt tema og fordyber os i lidt længere tid.

~Se datoer for næste workshops herunder~ ...og følg gerne med på Sund & Hels Facebook og/eller skriv dig op til at modtage min nyhedsmail, hvis du vil have info, når nye workshops er på programmet.


Pt er der ikke nyt om en kommende yoga workshop. Men hold øje med siden her for info om nye workshops - eller kontakt mig her, hvis du vil skrives på Sund & Hels mailingliste og modtage info om nye forløb og workshops som en af de første.


~TIP~ Kan du ikke vente med at fordybe dig i yoga? Så kan du samle et par venner/veninder/kolleger, og I kan booke Jeres egen private klasse, workshop eller event (se "Events/Special-arrangementer" herunder, og tag kontakt til mig her).


 1Betingelser for tilmelding og betaling af yogaforløb, workshops, drop-in, prøvetime og online yoga: Tilmelding til forløb, workshops, drop-in, prøvetime og online yoga er bindende, og din betaling refunderes ikke. Hvis du fortryder din tilmelding efter du har betalt, så er du velkommen til at overdrage pladsen til en anden. Du kan kun få pengene retur (fratrukket et adm. gebyr på kr. 100,-), hvis der er nogen på venteliste, som kan overtage din plads - og hvis jeg får besked tidsnok til at kontakte en på ventelisten (min. 7 dage inden undervisning). Efter hold-start gives pengene ikke retur, men du er velkommen til at give din plads til en anden - giv mig blot besked herom.




* * * * * *

Udtalelse fra klient - om yoga 1:1:


”Jeg har gennemgået et 1:1 forløb på 5 sessioner hos Karina, hvilket på flere måder har været en super god oplevelse!

Generelt har det været super fedt. Jeg var en smule nervøs den første gang vi mødtes; var ''bange'' for om det nu ville blive akavet, og om jeg ville kunne finde ud af, at alt fokus var på mig, uden at blive indesluttet omkring det. Men det var bare en rigtigt positiv oplevelse!

Grunden til at jeg tilmeldte mig hos Karina var netop, at jeg ønskede at opnå større kropsfrihed, både fysisk og psykisk.

Ved den første undervisning gennemgik vi mine tanker og mit formål med forløbet. Samtidig fortalte Karina om hendes tanker med forløbet, hvorefter vi efter hver undervisningsgang har fulgt op på, hvorledes jeg føler jeg har kunnet mærke en forskel.

Karina er en rigtig god underviser, som jeg ser meget frem til at modtage undervisning hos igen. Hun er lyttende og god til at aflæse sine klienter, hvormed hun sammensætter det forløb, der passer til netop dig.

Jeg har haft en rigtig god oplevelse, hvor vi både har arbejdet med yogaen som en kropslig disciplin, men bestemt også som et terapeutisk redskab”.


Camilla, om yoga 1:1


...Se flere anmeldelser på Sund & Hels Facebookside.



* * * * * *

PRISER - Yoga (fysiske klasser):


Prøvetime* (kun muligt 1 gang):   100 kr. (ved efterfølgende tilmelding til yogaforløbet, fratrækkes de 100 kr. prisen på forløbet).

Drop-in klasse* (kun muligt, hvis der er en ledig plads på holdet)135 kr.

Drop-in klasse, for elever fra et af mine andre hold* (hvis der er plads)100 kr.

Yoga-forløb*: Prisen afhænger af antal klasser på forløbet - se de specifikke priser på hvert forløb, når det opslås ovenfor under "Yoga-forløb".

Workshops*:   Prisen varierer alt efter type og omfang - se de specifikke priser på hver workshop, når den opslås ovenfor under "Yoga-workshops".

 

*Tilmelding til forløb, workshops, drop-in og prøvetime er bindende, og betalingen refunderes ikke. Se betingelser ovenfor1.


 

SÆRLIGE MULIGHEDER - Yoga, meditation, mindfulness mm:

 

FORLØB 1:1 - yoga, meditation, mindfulness, vejrtrækning eller et mix (1 session = 30 eller 60 min): Kan også foregå hjemme hos dig!

Ene-undervisning er en særlig mulighed for at arbejde med netop dét, som du ønsker at opnå med din yogapraksis - ligesom at yoga 1-1 kan anvendes som terapi til dig, som vil bruge krop, sind og åndedræt til at genfinde balance.

1 session, á 30 min: 350 kr. /á 60 min:   650 kr. 

3 sessioner, á 30 min: 950 kr.*/á 60 min:   1800 kr.*

5 sessioner, á 30 min: 1500 kr.*/á 60 min:   2750 kr.*

(*Købes der flere sessioner, er det muligt at betale i rater. Kontakt mig for info).

*NB ~ Købes et tilbud med flere sessioner, så kan eventuelle ubrugte sessioner ikke refunderes - men du er velkommen til at give dine sessioner til en anden.

*OBS: Evt. transportomkostninger kan forekomme ved hjemme-undervisning alt efter, hvor du bor. Kontakt mig ved evt. spørgsmål: karina@sund-hel.dk.


 

FIRMA-AFTALER - yoga, meditation, mindfulness, max 30 pers. (1 session = 30-45 min): Regelmæssig yoga & meditation/mindfulness kan være med til at forbedre fokus, kreativitet, produktivitet og arbejdsglæde på arbejdspladsen. Jeg kommer til jer, så I kan tilpasse det arbejdsgangen.

Tag kontakt til mig for et tilbud til jeres firma/arbejdsplads.


FIRMA-EVENTS: Fx har jeg afholdt kombinerede events med oplæg om mental sundhed, samt yoga & mindfulness-/meditationsundervisning ifm. Mental Sundhedsdag på Scandic Hotel flere gange:

Tag kontakt til mig for et lign. tilbud til jeres firma/arbejdsplads.

 

PRIVATE EVENTS / SPECIAL-ARRANGEMENTER (fx julefrokost, polterabend, venindeaften, nytårsyoga, "gin yoga"/drinks-yoga, private workshops osv.):

Jeg har efterhånden undervist med stor succes ifm. private fødselsdage, polterabends, "gin yoga" (yoga med en drink i hånden), par-yoga (som festligt og sjovt indslag til et bryllup), fodboldevents, private workshops, på hoteller, til firma-events, i Kriminalforsorgen mm.


Prisen varierer og afhænger af antal personer, længde på sessionen, hvor det afholdes, om det er et tilbagevendende event osv. (der er rabat ved regelmæssige tilbagevendende events).

Jeg anbefaler typisk en session på minimum 60 min., og den koster 145 kr. pr. person. Længere sessioner koster hhv. 160 kr/75 min og 175 kr/90 min. pr. person. Kortere sessioner koster hhv. 110 kr/30 min. og 130 kr/45 min. pr. person.

I skal som udgangspunkt selv sørge for udstyr (jeg har enkelte lånemåtter, som kan lejes for 35 kr pr. stk). Har I ikke selv udstyr, så kontakt mig alligevel, så kan jeg leje det.

*OBS: Evt. transportomkostninger må beregnes oveni prisen. (Transport beregnes efter statens takster + tillæg for transporttid på 100 kr. pr påbegyndt 30 min).


(NB: Uanset antal deltagere betales der altid for min. 10 pers.).


Tag kontakt til mig for et tilbud til dit/dine event(s).

 

 

 

--> Kontakt mig og book din yoga her.

 

--> Du finder en formular til booking af behandlinger, yin massage eller infrarød sauna: her.


--> Har du ønsker til særlige bookinger, fx behandlinger/konsultationer hjemme eller online, yoga 1:1, private workshops, events, faglige oplæg eller lign., så kontakt mig på karina@sund-hel.dk,tlf 28908655 - eller udfyld formularen her.


 

HUSK: Du kan også købe smukke gavekort til en konsultation/behandling/session hos Sund & Hel. -Giv en sund & lækker gave til én, du holder af... (Kontakt mig for køb og info).

Wellness Behandlinger

YIN MASSAGE:

Yin massage er en blid og rolig velvære-massage, som er gavnlig for alle, der trænger til at sænke tempoet og mærke mere ro og velvære i sig selv.

Massagen er inspireret af yin yoga, akupressur og thai massage, og formålet er at få dig til at opleve dybere afspænding, ro og velvære i krop og sind.


Yin massage foregår 1:1, og behandlingen er altså en individuel velvære-session. Den findes i to udgaver: "Store Yin" og "Lille Yin". Begge sessioner giver din krop og dit sind mulighed for at finde ro og give slip via bl.a. åndedræt, bindevæv og nervesystem. Afspændingen når ofte dybere end i en almindelig yin yoga-klasse, og selve massagen foregår iført tøj. (Tag varmt og behageligt tøj på).

 

LILLE YIN

"Lille Yin" er en session på 45 min, som foregår på briks, mens du ligger på ryggen. Massagen er en mindre udgave af "Store Yin", hvorfra jeg har uddraget de teknikker, som hurtigst muligt får dig til at finde ro, afslapning og velvære. Du guides til at slappe af, tage imod og finde ro. Der arbejdes med vejrtrækning samt tryk og stræk af meridianbaner og -punkter.Under behandlingen anvender jeg også en diffuser med aromaterapi fra æteriske olier.

--> God til dig, som har en travl/stresset hverdag og knap med tid, men som ønsker at mærke mere ro og velvære i krop og sind. "Instant velvære".

 

STORE YIN

"Store Yin" er en session på 75 min, der foregår på yogamåtter, som samles på gulvet til en stor "briks/måtte". Her guides du løbende til hhv. at ligge på ryggen, sidde og senere ligge på maven under massagen for at vi når hele kroppen godt igennem. Du bliver guidet - både verbalt og via mine hænder - ind i de forskellige stillinger og stræk, som holdes i et par vejrtrækninger. Der arbejdes med vejrtrækning samt tryk og stræk af meridianpunkter og -baner. Under behandlingen anvender jeg også en diffuser med aromaterapi fra æteriske olier.

--> God til dig, som er klar til at gå dybere i din behandling og ønsker at opleve ro, afslapning og velvære i krop og sind.

 

* * * * * *


INFRARØDE SAUNA-BEHANDLINGER:

Sauna-behandlingerne foregår via en tur i lækkert & behageligt saunatæppe med infrarød sauna. Det er en skøn og afslappende behandling, hvor dufår lov til at ligge og slappe af, mens du bliver blødgjort af en dyb og gennemtrængende varme i hele kroppen. Varmen fra den infrarøde sauna varmer kroppen indefra og ud, og den beroliger, giver velvære, øger blodgennemstrømning og flere andre sundhedsfordele.


Saunatæppet har desuden en fornemmelse af "tyngdedyne", så du på flere plan bliver mindet om at slappe af, give slip og finde ro. Du kan vælge mellem tre forskellige sauna-behandlinger.

--> Alle tre behandlinger er god til dig, som har en travl/stresset hverdag og som ønsker at mærke mere ro og velvære i krop og sind. "Varm, afstressende & behagelig velvære".


WARM WELLNESS

"Warm Wellness" er en ren velvære-behandling, som giver varme & velvære via tid i saunatæppet (50-55 gr) + aromaterapi fra ren lavendelolie. Behandlingen omfatter: Velkomst, tid i saunaen (ca. 20 min) og afkøling + vand. I alt ca. 30 min.


HOT DETOX

"Hot Detox" er en blanding af velvære & mere udrensende behandling, som både giver varme og kan øge afgiftning og restitution via tid i saunatæppet (60 gr) + aromaterapi fra ren lavendel- el citrusolie. Behandlingen omfatter: Velkomst, tid i saunaen (ca. 30 min) og afkøling + vand. I alt ca. 40 min.


WARM DELUXE

"Warm Deluxe" er en eksklusiv velvære-behandling, som kombinerer tid i saunatæppet efterfulgt af Yin Massage. Med behandlingen får du først varme & blødhed i hele kroppen via en tur i saunatæppet (50-55 gr), og herefter dejlige stræk & blide tryk i krop og ansigt fra min Yin Massage - alt imens du modtager aromaterapi fra ren lavendelolie. Behandlingen omfatter: Velkomst, tid i saunaen (ca. 20 min), afkøling + vand, afslappende Yin Massage (ca. 30 min). I alt ca. 60 min.


TIP: Infrarød sauna kan også fås som tillægs-behandling ifm. anden behandling eller konsultation. Læs mere under "Priser" nedenfor.


* * * * * *


Ekstra wellness - Aromaterapi til alle behandlinger:

For ekstra wellness anvender jeg skøn aromaterapi under både mine Yin Massager og sauna-behandlingerne. Det sker via en diffuser (olie-lampe med damp), hvor jeg kommer æteriske olier i af certificeret terapeutisk kvalitet. Dette vækker duftsansen og giver øget velvære under selve behandlingen, og det giver ligeledes de positive fordele fra aromaterapien af den valget olie. Ofte anvender jeg æterisk lavendel-olie for øget afslapning og ro, men du er velkommen til at spørge efter en anden olie. Ønsker du ikke arromaterapi under din behandling, så giv mig blot besked om dette, og så tænder jeg ikke diffuseren.


* * * * * *


Hvilken behandling skal jeg vælge?

Yin Massage:

Er det første gang at du møder mig, har du ikke prøvet yin yoga før og/eller er du ikke vant til at være i ro og mærke indad? - Så anbefaler jeg typisk, at du starter med en "Lille Yin Massage".

Er du derimod vant til at mærke dig selv, god til at være i ro, føler du dig tryg ved mig og/eller har du prøvet yin yoga flere gange? - Så vælg endelig en "Store Yin Massage".

Yin massage (både den store og den lille udgave) giver dig en oplevelse af at mærke dig selv og din krop bedre, og langsomt kunne slappe mere af og give efter i hvert stræk, tryk eller stilling, som du bliver ført igennem. Det er en meget blid og nærværende massage, som efterlader dig med en skøn fornemmelse af velvære og ro indeni.

 

Infrarøde sauna-behandlinger:

Er det første gang du skal prøve en infrarød sauna, så kan det være en god idé at vælge "Warm Wellness", som er meget mild, da temperaturen ikke er så høj og du ligger i saunatæppet kortere tid. Er du derimod vant til varme og kan ligge længe, så kandu fint vælge en "Hot Detox". Vil du opleve både varme og behagelige tryk og stræk, så vælg "Warm Deluxe".

Men de fleste oplever, at infrarød sauna er en meget behagelig varme, fordi den varmer hele kroppen op indefra og ud. Og ingen af de tre behandlinger virker overophedende, men er tiltænkt at give en ren wellenss-oplevelse, så de fleste kan fint være med på alle tre* (se dog kontraindikationer for brug af infrarød sauna nedenfor). Der altså tale om tre meget lækre behandlinger, som bogstaveligt talt vil gøre dig varm, blød og afslappet indefra og ud.


*OBS: Kontraindikationer for brug af infarød sauna:

  • Er gravid eller ammer.
  • Bruger kobberspiral.
  • Har høj feber.
  • Har en hjertesygdom eller pacemaker.
  • Har store åbne og/eller betændte sår.
  • Har en akut ledskade (bør ikke varmebehandles med infrarød sauna i de første 48 timer, eller indtil varmen stiger og hævelse i leddet er forsvundet).
  • Har akut infektion i tænder, led eller hud.
  • Du skal have grønt lys fra din læge, hvis du har en sygdom med nedsat evne til at svede (fx.Parkinsons, Multiple Sclerosis), ved feber og varme-sensitivitet, ved brug af visse former for medicin, har alkohol-/stofmisbrug, har akutte skader og hævelser, har implantater.


* * * * * *

~TIP~ Både Yin Massage og sauna-behandlingerne kan med fordel gives som en regelmæssig behandling som hjælp og støtte til at bevare ro i krop og sind, hvis du befinder dig i en stresset periode i dit liv.


 * * * * * *

Ekstra komfort? HJEMME-BEHANDLINGER: Yin Massagen - både Lille og Store Yin - kan også laves hjemme hos dig, da de typisk kræver minimum af udstyr. (Transportomkostninger kan forekomme, hvis hjemmet ligger uden for Horsens) Kontakt mig ved interesse.

PRISER - Wellness:

YIN MASSAGE OBS: Kan også foregå hjemme hos dig.

"Lille Yin", 1 session á 45 min.:   550 kr

"Lille Yin", 3 sessioner á 45 min.:   1500 kr.*

--> God til dig, som har en travl/stresset hverdag og knap med tid, men som ønsker at mærke mere ro og velvære i krop og sind. Oplev "instant velvære".

 

"Store Yin", 1 session á 75 min.:   800 kr.

"Store Yin", 3 sessioner á 75 min.:   2200 kr.*

--> God til dig, som er klar til at gå dybere og ønsker at opleve ro, afslapning og velvære i krop og sind.


INFRARØD SAUNA-BEHANDLING OBS: Kan også fås som tillægs-behandling*

"Warm Wellness", 1 session á 30 min.:   350 kr

"Warm Wellness", 3 sessioner á 30 min.:   900 kr*


"Hot Detox", 1 session á 40 min.:   450 kr

"Hot Detox", 3 sessioner á 40 min.:   1200 kr*


"Warm Deluxe", 1 session á 60 min.:   700 kr

"Warm Deluxe", 3 sessioner á 60 min.:   1900 kr*

--> Alle tre sauna-behandlinger er gode til dig, som har en travl/stresset hverdag og ønsker at mærke mere ro og velvære i krop og sind. Oplev "varm, afstressende & behagelig velvære".


*Betingelser ved køb af flere sessioner ~ For både Yin Massage og Sauna-behandlingerne gælder, at købes et tilbud med flere sessioner, så kan eventuelle ubrugte sessioner ikke refunderes - men du er velkommen til at give dine sessioner til en anden.


*Infrarød sauna som tillægs-behandling: (ifm. anden behandling/konsultation)

1 session á 20 min (heraf ca. 10 min. i sauna + intro & afkøling):   100 kr

1 session á 30 min (heraf ca. 20 min. i sauna + intro & afkøling):   200 kr

 

 

--> Du kan finde en formular til booking af Yin Massage eller sauna-behandlinger: her.



--> Har du spørgsmål eller særlige ønsker til booking af fx behandlinger/konsultationer hjemme, wellness eller oplæg til en veninde-aften, online undervisning, yoga 1:1, private workshops, events, faglige oplæg eller lign., så kontakt mig på karina@sund-hel.dk,tlf 28908655 - eller udfyld formularen her.

 

HUSK: Du kan også købe smukke gavekort til en konsultation/behandling/session hos Sund & Hel. -Giv en sund & lækker gave til én, du holder af... (Kontakt mig for køb og info).

Betaling kan ske ifm. din behandling/event via mobile pay eller kontant (kun lige penge) - og alternativt kan du overføre via bank inden din aftale. (Obs: Pr. 1/10 2023 har Mobile Pay hævet gebyrerne på betalinger, og der vil derfor være et betalingsgebyr på 10 kr, hvis du vælger at betale med Mobile Pay).


**Ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før en aftalt aftale, opkræves 50% af behandlingsprisen.